Hudens barriere

Hudens barriere er kroppens beskyttelse mod omgivelserne. Nyere forskning har vist, at en normalt fungerende hudbarriere er vigtig for, at ikke bare huden, men hele kroppen er i balance.

Denne artikel er baseret på interview med professor i dermatologi Torkil Menné.

Hudens barriere er vores yderste lag mod omgivelserne. Den fungerer som et skjold, der beskytter kroppens indre miljø mod de mange påvirkninger fra omgivelserne, og forhindrer, at vandet fordamper fra kroppen. En velfungerende hudbarriere er vigtig for, at hele kroppen er i balance. Nyere forskning har vist, at en beskadiget hudbarriere kan forårsage en kronisk lettere betændelsesreaktion inde i kroppen, og omvendt kan visse systemiske immunsygdomme forårsage en betændelsesreaktion ude i huden, som beskadiger hudbarrieren.

Huden er kroppens største organ. Huden er opbygget af en underhud, en læderhud og en overhud. Overhuden er opbygget af cellelag, som hele tiden fornyes. Øverst i overhuden er hudens barriere overfor omgivelserne. Hvis barrieren bliver forstyrret eller beskadiget, opstår der tør og skællende hud.

Barrierens opbygning
Overhuden er med til at danne barrieren, som udgør vores ydre overflade. Barrieren er opbygget i et mønster, der ligner en mur af mursten og mørtel. Mørtlen består af et lag af fedtstoffer, som kaldes lipider. Murstenene består af cellerne fra overhuden, der gradvist omdannes til keratin-brikker. Keratin-brikkerne er opbygget af protein-fibriller, der holdes sammen af proteinet filaggrin, som spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af en normal, velfungerende hudbarriere.

Helt ude på overfladen af huden nedbrydes disse mursten og mørtel. Derved opstår der frie lipider, og filaggrin-proteinet nedbrydes til aminosyrer. Denne blanding af lipider og aminosyrer er en vigtig del af hudens naturlige fugtighedsgivende overflade, også kaldet Natural Moisturizing Factor (NMF).

Normal hud - udsat hud

Den naturlige fugtighedsgivende overflade (NMF)
Det er helt afgørende for hudbarrieren, at overhuden har en normalt fungerende naturlig fugtighedsgivende overflade (NMF). Ellers opstår der tørhed samt dannelse af skæl og revner – og det kan evt. senere udvikle sig til eksemer.

En normalt fungerende naturlig fugtighedsgivende overflade (NMF) indeholder vandbindende stoffer, især aminosyrer, som kommer fra filaggrin, men det kan også være f.eks. mælkesyre.

Hudens fugtighedsgivende overflade
Det er helt afgørende for hudbarrieren, at overhuden har en normalt fungerende naturlig fugtighedsgivende overflade (NMF). Ellers opstår der tørhed samt dannelse af skæl og revner – og det kan evt. senere udvikle sig til eksemer.

Syrebase-balancen i huden
Det er også vigtigt for hudbarrieren, at der er en normal syrebase-balance i huden – dvs. en pH-værdi på mellem 5,5 og 6. En normal syrebase-balance er nemlig med til at sikre, at de metaboliske processer i huden fungerer normalt, så der kan dannes lipider osv. Det er aminosyrerne – specielt aminosyren histidin – der står for at opretholde denne normale syrebase-balance i huden.

Syre-base balance i huden

Holder kemiske stoffer ude og vandet inde
Huden udsættes for mange påvirkninger fra omgivelserne – som f.eks. tørt vejr, tørt indeklima, kemiske stoffer på arbejdspladsen, kosmetiske produkter til vask og pleje af huden osv. Barrieren fungerer som et skjold, der beskytter huden mod at optage kemiske stoffer. En beskadiget hudbarriere giver en øget risiko for at udvikle kroniske eksemer – særligt håndeksem.

Barrieren sørger også for, at vandet ikke fordamper fra kroppen, så kroppen dehydrerer. Det er en vigtig funktion, da kroppen indeholder ca. 70 % vand.

Sammenhæng mellem barrieren og resten af kroppen
Hvis hudbarrieren ikke er velfungerende, opstår der en betændelsesreaktion i hele huden. Nyere forskning har vist, at en beskadiget hudbarriere også kan give en mere systemisk påvirkning af kroppen – så man ikke bare har en betændelsesreaktion i huden, men også får en kronisk lettere betændelsesreaktion, som går indad i kroppen. Det kaldes inflammageing og er forbundet med udviklingen af aldersrelaterede systemiske lidelser. En velfungerende hudbarriere er altså vigtig for, at ikke bare huden, men hele kroppen er i balance.2

Sammenhængen mellem hudens barriere og resten af kroppen går også den anden vej. Sygdommen Sjögrens syndrom og andre lignende systemiske immunsygdomme indeni kroppen kan nemlig føre til en betændelsesreaktion ude i huden. Denne betændelsesreaktion i huden bevirker, at der ikke dannes nok filaggrin, og det fører til en defekt hudbarriere.

Beskytter mod allergifremkaldende stoffer
En velfungerende barriere er også vigtig ift. at beskytte huden mod allergifremkaldende stoffer i det omgivende miljø. Hvis man har filaggrinmangel er man udsat for at have en øget optagelse af visse kosmetiske produkter. Nikkelallergi ses også hyppigere hos folk, som har filaggrinmangel.

En beskadiget hudbarriere skal behandles
Tidligere behandlede man typisk en beskadiget barriere ved at påføre et fedtlag, der lagde sig på huden som en slags kunstig barriere. Men der er udviklet nyere præparater, som understøtter hudbarrieren ved at tilføre vandbindende elementer i form af aminosyrer, som er filaggrin-proteinets byggesten. Disse aminosyrer findes naturligt i en normalt fungerende hudbarriere.

Aminosyrer er vigtige for at vedligeholde den vandbindende kapacitet i overhuden og spiller også en vigtig rolle i at bevare den normale syre base-balance i huden. Aminosyrer blokerer desuden for allergifremkaldende metalforbindelser som f.eks. nikkel og nedsætter risikoen for hudinfektioner. Det er blevet påvist, at en normalt fungerende hudbarriere, som er opbygget med kroppens naturligt forekommende aminosyrer, nedsætter risikoen for stafylokok-infektion.

Aminosyrer: En vigtig del af hudbarrieren
Aminosyrer findes naturligt i en normalt fungerende hudbarriere. De spiller en vigtig rolle i at vedligeholde hudens vandbindende kapacitet og opretholde den normale syre base-balance i huden. Aminosyrer blokerer desuden for allergifremkaldende metalforbindelser som f.eks. nikkel og nedsætter risikoen for hudinfektioner.

Vil du vide mere?
Hvis du vil have et dybere indblik i den spændende forskning i hudbarrierens opbygning og funktion, kan du dykke ned i artiklerne, der er angivet som referencer herunder.

Referencer:
  1. Yosipovitch G, Misery L, Proksch E, Metz M, Ständer S, Schmelz M. Skin Barrier Damage and Itch: Review of Mechanisms, Topical Management and Future Directions. Acta Derm Venereol. 2019 Dec 1;99(13):1201-1209
  2. Wang Z, Man MQ, Li T, Elias PM, Mauro TM. Aging-associated alterations in epidermal function and their clinical significance. Aging (Albany NY). 2020 Mar 27;12(6):5551-5565
  3. Howell MD, Kim BE, Gao P, Grant AV, Boguniewicz M, Debenedetto A, Schneider L, Beck LA, Barnes KC, Leung DY. Cytokine modulation of atopic dermatitis filaggrin skin expression. J Allergy Clin Immunol. 2007 Jul;120(1):150-5
  4. Angelova-Fischer I, Dapic I, Hoek AK, Jakasa I, Fischer TW, Zillikens D, Kezic S. Skin barrier integrity and natural moisturising factor levels after cumulative dermal exposure to alkaline agents in atopic dermatitis. Acta Derm Venereol. 2014 Nov;94(6):640-4
  5. Thyssen JP, Johansen JD, Linneberg A, Menné T, Nielsen NH, Meldgaard M, Szecsi PB, Stender S, Carlsen BC. The association between null mutations in the filaggrin gene and contact sensitization to nickel and other chemicals in the general population. Br J Dermatol. 2010 Jun;162(6):1278-85
  6. Fluhr JW, Elias PM, Man MQ, Hupe M, Selden C, Sundberg JP, Tschachler E, Eckhart L, Mauro TM, Feingold KR. Is the filaggrin-histidine-urocanic acid pathway essential for stratum corneum acidification? J Invest Dermatol. 2010 Aug;130(8):2141-4

tilbage

Inkontinensrelateret dermatitis (IAD)

Inkontinensrelateret dermatitis (IAD) er en almindelig form for irritativ kontakteksem forårsaget af langvarig hudkontakt med urin. Fugtgivende pleje og genopretning af hudbarrieren er afgørende for behandling af IAD.

LÆS MERE

Tør hud hos børn med atopisk dermatitis (AD)

Atopisk dermatitis (AD) forårsager tør hud, kløe og udslæt. Op til 50 % af personer med AD mangler det naturlige protein filaggrin i deres hud. Derfor bliver huden tør, sprækker og har tendens til infektioner.

LÆS MERE

Studie: biomee™ Dry Skin lindrer succesfuldt symptomer på tør hud hos 87 % af deltagerne

Aminosyrer, der findes i hudens yderste lag, er afgørende for hudens normale fugtbalance og er afledt af nedbrydning af proteinet filaggrin. Filaggrinmutationer eller undertrykt filaggrinproduktion på grund af betændelse kan resultere i mangel på aminosyrer og tør hud.

LÆS MERE

Hvem kan udvikle Sjögrens syndrom, og hvad er årsagen til sygdommen?

Sjögrens syndrom er en systemisk autoimmun sygdom, der påvirker hele kroppen. Sygdommen er ofte karakteriseret ved tørre øjne og slimhinder samt andre alvorlige symptomer, såsom ekstrem træthed og kroniske smerter

LÆS MERE

contact us

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, eller kunne du tænke dig at høre mere om vores biomee™ hudplejeserie?

Venligst kontakt os på [email protected], så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.